Factum2’s værdier

Hos factum2 har vi en række værdisæt, som er kernen i vores virksomhed, og som afspejler den måde vi arbejder på i organisationen. Vores værdier bygger på en grundlæggende idé om tillid, trivsel, samarbejde og høj faglighed. Dette gælder både internt i virksomheden og i forhold til vores kunder og samarbejdspartnere.

Factum2’s værdier er en integreret del af vores virksomhedskultur, og det er noget vi løbende har fokus på og arbejder ud fra, så vi hele tiden bliver bedre både i samarbejdet med hinanden, med vores samarbejdspartnere og med vores kunder.

Vi leverer kvalitet og høj faglighed

Kvalitet og høj faglighed er nogle af kerneværdierne i factum2. Alle vores bygningssagkyndige og elektrikere er uvildige, og har den nødvendige uddannelse og erfaring, som kræves, for at vi kan leve op til den kvalitet og faglighed, vi ønsker at levere til vores kunder.

Vi gør meget ud af vidensdeling og evaluerer på vores opgaver for at sikre, at vi hele tiden forbedrer os. Vi har blandt andet et kompetencecenter med en teknisk chef, jurist og en erfaren bygningssagkyndig, der laver nye koncepter og giver råd, vejledning og sparring til vores franchisetagere. Vi sørger samtidig for hele tiden at holde hinanden opdateret bl.a. ved at udsende faglige nyhedsbreve for at være på forkant med nye koncepter og holde et højt fagligt niveau.

Hos factum2 sætter vi en ære i at være hurtige og effektive. Vi har effektive arbejdsprocesser og nogle faste procedurer, hvor alle ved, hvad hinanden gør. Dette gør blandt andet, at vi altid overholder deadlines, og er en af årsagerne til, at vi har så kort leveringstid på tilstandsrapporter, energimærker og elinstallationsrapporter.

Vi er samtidig meget omhyggelige i vores arbejde og har generelt få klager. Det betyder, at vores kunder altid kan forvente en god service og høj kvalitet.

Vi har tillid til hinanden

Hos factum2 er en af vores kerneværdier tillid. Vi har en stor tillid til hinanden i virksomheden og udviser forståelse og anerkendelse overfor hinandens fagområder og arbejdsområder. Selvom vi er flere forskellige afdelinger, og nogle sidder på hovedkontoret, mens andre er i marken, har vi et tæt og godt samarbejde, som bygger på tillid.

Når en opgave skal løses internt, kan man være sikker på, at opgaven nok skal blive løst, og hvis der er noget man er i tvivl om, er der altid hjælp at hente hos kollegaerne. Der er dermed en stor tillid kollegaerne imellem, som gør, at vi både kan hente hjælp og støtte hos hinanden, og samtidig altid kan regne med at opgaverne bliver løst bedst muligt.

Vi udviser ansvarlighed overfor hinanden og overfor vores kunder

Hos factum2 har vi alle en stor ansvarsfølelse, og tager ansvar for hinandens trivsel såvel som for opgaver for vores kunder og samarbejdspartnere. Vi spiller hinanden gode, og er af den overbevisning at man kommer længst med sparring. Derfor løser vi opgaverne i fællesskab og løfter i samlet flok, samtidig med at alle tager ansvar for deres egne fagområder og er proaktive på opgaver.

Vi vil gerne løse opgaverne for vores kunder og samarbejdspartnere bedst muligt, og det kan vi kun, når vi tager ansvar, samarbejder og viser tillid til hinanden.

Vi finder altid en løsning

Vores holdning er, at vi altid finder en løsning. Gennem rådgivning og sparring hjælper vi med at finde den bedste løsning til vores kunder og samarbejdspartnere. Hos factum2 får vi tingene til at gå op i en højere enhed, også selvom det måske kan virke som en umulig opgave ved første øjekast.

Vi er på den måde løsningsorienterede og fleksible, når vi står foran en opgave. Det gælder både i forhold til vores kunder og samarbejdspartnere samt internt. Vi ser ingen problemer, kun løsninger.

Factum2 er et fedt sted at være

I factum2 arbejder vi på, at virksomheden skal være et fedt sted at være for alle. Det gælder for dem, som sidder på hovedkontoret såvel som dem i marken. Vi er alle en vigtig del af kæden, og alle har en oplevelse af at have en vigtig funktion. Hverdagen fungerer ikke for franchisetagerne, hvis kundeservice ikke fungerer optimalt og omvendt. Vi er på den måde alle et vigtigt led og afhængige af hinanden. Dette er med til at skabe en fællesskabsfølelse og bidrager til en følelse af, at vi alle er med til at gøre en forskel for virksomheden og for kunderne.

For os er det vigtigt med et godt arbejdsklima og en god trivsel. Vi er derfor meget opmærksomme på at skabe en god kommunikation og holde en god tone både internt, overfor kunder og samarbejdspartnere. Vi har en fri, humoristisk og uformel omgangstone med hinanden, og prioriterer højt, at medarbejderne føler sig anerkendt både som person og som medarbejder.

Et godt samarbejde skaber gode resultater

For os er et godt samarbejde nøglen til at skabe gode resultater for vores samarbejdspartnere og kunder. Derfor går vi meget op i at skabe nogle gode rammer, hvor medarbejderne trives, og hvor det er muligt at udvikle og synliggøre vores fælles kompetencer.

Vi behandler hinanden respektfuldt, og er meget opmærksomme på at skabe engagement og ejerskabsfølelse hos den enkelte medarbejder. Derfor gør vi også meget ud af at anerkende hinandens styrker og svagheder og sætte pris på vores forskelligheder, som gør, at vi kan løse mange forskellige typer opgaver for vores kunder.

Selvom vores afdelinger er placeret forskellige steder i landet, er der en god informationsdeling og et godt samarbejde – både imellem afdelingerne og fra ledelse til medarbejder. Dette gør, at vi kan levere gode resultater for vores kunder og samarbejdspartnere, og er samtidig med til at gøre factum2 til et fedt sted at være.

Kontakt os for et tilbud

Er du i tvivl om, hvorvidt dine elinstallationer i dit hjem er lovlige, eller er du ved at sælge dit hus? Så tag kontakt til os og få et uforpligtende tilbud på et eleftersyn eller en tilstandsrapport udarbejdet af en af vores dygtige konsulenter. Vi vender tilbage hurtigst muligt med et tilbud til dig. Har du spørgsmål, er du også mere end velkommen til at kontakte os gennem kontaktformularen nedenfor eller ved at ringe til os på telefon 70 25 57 57 eller skrive en mail til os på info@factum2.dk.