Hvis man skal tro regeringens prognoser kan landets boligejere se frem til, at deres mursten bliver mere værd i de kommende år. Netop dette peger en Økonomisk Redegørelse på, som regeringen netop har offentliggjort.
Der er udsigt til, at priserne på ejerboliger over en bred kam har pil op i regeringens nye økonomiske prognose. Den spår, at priserne vil stige med 2,7 pct. i 2019, 3,2 pct. i 2020 og tre pct. i 2021. Der er dog tale om en nedjustering af forventningerne, ligesom det ikke er alle dele af boligmarkedet, som får lige meget ud af prisstigningerne.
Hvis man købte et typisk hus for 1,9 mio. kr. i 2018, vil det ifølge prognosen have en værdi på 2,075 mio. kr. i 2021. Det svarer til en værdistigning på 175.000 kr. Der er dog tale om en nedjustering af forventningerne. Tidligere spåede regeringen en vækst i boligpriserne på 3,1 pct. i år og 3,4 pct. i 2020.
Fart på boligmarkedet
Lagt sammen betyder det, at der er fart på boligmarkedet. Privatøkonomerne påpeger, at boligsalget har udsigt til det højeste niveau i 14 år, og at det også vil lægge et opadgående pres på priserne. Det er dog ikke alle dele af boligmarkedet, som får lige meget ud af det.
For de dyre områder og lejligheder i de større byer forventes ikke samme fremgang. I de områder, hvor priserne er steget hastigt de senere år, særligt i København, er priserne i dag på et niveau, hvor de færreste kan og vil være med, og det giver modvind til priserne. Dertil kommer massivt nybyggeri i de store byer, strammere lånekrav samt usikkerheden omkring de nye boligskatter. Alle disse faktorer vil trække i retning af lavere priser de kommende år.
Skruet ned for stigningstakten
Vi skal forvente noget lavere prisstigninger i de kommende år end i årene fra 2015-2018, hvor huspriserne årligt steg fire til seks pct., da det i større omfang er hushandler i provinsen, som driver boligmarkedet frem.
»Sådan har det i høj grad allerede været i 2019. Efter en årrække med meget kraftige prisstigninger på huse i tæt nærhed til landets største byer er prisniveauet blevet så højt, at mange familier ikke længere kan være med, og derfor må boligkøberne søge mod billigere dele af landet. I de billigere områder er udvalget større, og prispresset derfor mindre.
Selvom der er fint gang i hushandlerne mange steder i provinsen, er prisstigningerne derfor mere beskedne. Og når flere hushandler foregår i disse områder, trækker det nedad i prisudviklingen på landsplan.
»Det nuværende boligmarkedsopsving er mere centraliseret omkring de store byer end under opturen på boligmarkedet i nullerne. Siden dengang er antallet af arbejdspladser og danskere, som bor i byerne, øget betydeligt, hvilket medvirker til den kraftige prisfremgang i storbyerne og langt mere mådeholden prisudvikling længere væk.
Kilde: Berlingske.dk