Vedligeholdelse er vigtigt på alle typer bygninger, og er med til at sikre, at ejendommen fremstår i god stand, så den får en længere levetid. Har du brug for en drift og vedligeholdelsesplan, der giver dig et overblik og ejendommens stand og forbedringsmuligheder, kan factum2 hjælpe.
Vi er specialiserede i at udarbejde drift og vedligeholdelsesplaner til både private boligeejere samt ejer- og andelsforeninger. Med en D&V plan kan du få indblik i, hvor der er behov for vedligehold og forbedringer på ejendommen, og hvad disse kommer til at koste.
Drift og vedligeholdelsesplanen udarbejdes af vores uvildige og beskikkede bygningssagkyndige, som har flere års erfaring inden for vedligeholdelse af ejendomme. Dette sikrer dig høj kvalitet og høj faglighed. Alle vores bygningssagkyndige er desuden lokale og del af en større kæde.
Kontakt factum2 på 70 25 57 57, hvis du ønsker at bestille en drift og vedligeholdelsesplan, eller hvis du har spørgsmål til denne.
Hvad er en D&V plan?
En drift og vedligeholdelsesplan (D&V plan) er en rapport, som giver dig et overblik over ejendommens tilstand, samt hvilke mulige vedligeholdelsesopgaver du kan lave på bygningen. Rapporten udarbejdes på baggrund af en byggeteknisk gennemgang af ejendommens nuværende stand, og indeholder fotos af de bygningsmæssige forhold, du skal være særligt opmærksom på.
I drift og vedligeholdelsesplanen foretages en vurdering af bygningsdelenes stand og levetid, samt hvornår de forskellige dele af ejendommen bør renoveres/vedligeholdes eller udskiftes. I rapporten fremgår desuden, hvad vedligeholdelsen af de forskellige bygningsdele kommer til at koste, hvilken rækkefølge du bør foretage vedligeholdelsen af bygningsdelene i, samt den forventede tidshorisont for vedligeholdelsesarbejdet.
Drift og vedligeholdelsesplanen giver dig således et indblik i, om der er nogle skader på huset, som skal udbedres, samt hvilke fremtidige investeringer du skal lave til vedligeholdelse af ejendommen. Planen er gyldig i 10 år, og omfatter derfor ofte de investeringer og vedligeholdelsesopgaver du bør lave på ejendommen i løbet af denne 10-årige periode.
Drift og vedligeholdelsesplan til private
Er du husejer, kan det være en god idé at få lavet en drift og vedligeholdelsesplan. Både nye og ældre huse har med tiden behov for vedligeholdelse for at forebygge slitage og sikre, at huset ser flot og velholdt ud. Særligt i ældre huse er det dog vigtigt at vedligeholde de forskellige bygningsdele for at undgå skader.
Har du købt nyt hus, kan en drift og vedligeholdelsesplan hjælpe dig med at få overblik over boligens tilstand og vedligeholdelsesarbejde. Har du planer om at skulle sælge din bolig i fremtiden, kan det også være en god idé at få lavet D&V dokumentation, så huset fremstår i god stand, når det er tid til at sælge.
Endelig kan en D&V plan være en god idé at få lavet, hvis du blot ønsker at vedligeholde din bolig, og ønsker at få overblik over boligens nuværende stand samt eventuelle skader.
Vores beskikkede bygningssagkyndige har bred erfaring med at udarbejde drift og vedligeholdelsesplaner for private husstande. Hos factum2 har vi desuden lokale afdelinger i hele landet, som alle er del af en større kæde. Dette sikrer dig høj kvalitet, og giver dig samtidig tryghed i processen.
Drift og vedligeholdelsesplan til andelsbolig- og ejerforeninger
Hos factum2 har vi stor erfaring med at levere drift og vedligeholdelsesplaner til ejerforeninger og andelsboligforeninger samt til ejere af boligudlejningsejendomme. Vores bygningssagkyndige er alle beskikkede og uddannede ingeniører, arkitekter eller bygningskonstruktører. Vi har derfor en stor ekspertise, der gør, at vi kan foretage en byggeteknisk gennemgang af ejendommen og udarbejde en professionel D&V rapport.
Der er flere fordele ved at få udarbejdet en drift og vedligeholdelsesplan for ejendommen. For det første giver rapporten jer et dybdegående indblik i ejendommens stand og vedligeholdelsesmuligheder. Denne viden kan I bruge til at foretage de nødvendige tiltag for at sikre en velholdt ejendom til glæde for beboerne.
For det andet kan vedligeholdelse af ejendommen være med til at sikre, at ejendommen forbliver forsikringsdækket, samtidig med at forsikringsudgifterne kan blive holdt nede. Endelig kan vedligeholdelse af ejendommen være med til at øge salgsværdien, hvis ejendommen skal sælges i fremtiden.
Som følge af den nye lejelov er det desuden lovpligtigt, at der er udarbejdet en drift og vedligeholdelsesplan for udlejningsejendomme. For ejere af udlejningsejendomme er det derfor en god idé at få lavet en D&V plan – og det kan vi hos factum2 hjælpe med.
Leveringstid på D&V rapport
Leveringstiden på en drift og vedligeholdelsesplan er 5 hverdage ved bygninger med en bygningsmasse på under 500m2. For bygninger med en bygningsmasse på over 500 m2 er leveringstiden på en D&V rapport ofte længere og varierer alt efter ejendommens størrelse.
Prisen for en drift og vedligeholdelsesplan hos factum2 afhænger ligeledes også af bygningens størrelse. Foruden at levere en D&V plan, kan vi desuden tilbyde energimærkning, klimatjek, indeklimaanalyse samt byggeteknisk rådgivning.
Hos factum2 kan vi således hjælpe med flere forskellige typer opgaver på ejendomme og levere rapporter, der kan bidrage til at få ejendommen i en bedre stand. Vores uvildige bygningssagkyndige er desuden lokale, og kan dermed hjælpe både private og erhverv i hele landet.
Få et uforpligtende tilbud
Har du spørgsmål, eller ønsker du et uforpligtende tilbud, er du meget velkommen til at kontakte os.
Ring til os på 70 25 57 57, eller udfyld formularen - så kontakter vi dig inden for 24 timer på hverdage.