El-eftersyn og elinstallationsrapport

Er der fejl eller mangler på elinstallationerne i din bolig? Skal du sælge din bolig, er det en god idé at få foretaget et el-eftersyn for at sikre, at elinstallationerne er, som de skal være. Et el-eftersyn er desuden en forudsætning for at kunne få udarbejdet en elinstallationsrapport, der er vigtig, når du skal sælge din bolig.

Factum2 el & teknik er det rette valg, når du har brug for et el-eftersyn og en elinstallationsrapport i forbindelse med salg af boligen. Når du vælger os til at foretage et el-eftersyn, er du garanteret en grundig gennemgang af elinstallationerne samt en udførlig elinstallationsrapport.

Ønsker du at bestille et el-eftersyn og en elinstallationsrapport, kan du altid kontakte os på 70 25 57 57. Du er også velkommen til at udfylde vores kontaktformular her på siden, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Få et professionelt el-eftersyn

Med et el-eftersyn kontrollerer vi, om elinstallationerne i boligen er hensigtsmæssigt beskyttet mod strøm og brandfarer samt om der er ulovlige installationer eller funktionsfejl.

Få udarbejdet en elinstallationsrapport

Elinstallationsrapporten er en del af huseftersynsordningen, hvilket betyder, at du kan blive fritaget fra dit 10-årige ansvar for fejl og mangler i boligen, når du som sælger får udarbejdet en elinstallationsrapport

Bestil en elinstallationsrapport

Udfyld formularen nederst på siden, hvis du vil have et uforpligtende tilbud på en elinstallationsrapport, eller hvis du blot vil høre mere.

Formålet med et el-eftersyn

Et el-eftersyn er en del af huseftersynsordningen, som har til formål at beskytte køber og sælger mod fejl og mangler i boligen ved køb eller salg af fast ejendom. Formålet med el-eftersynet er at afdække elinstallationernes funktionsdygtighed både praktisk og sikkerhedsmæssigt, samt undersøge om der er ulovlige eller farlige elinstallationer i boligen.

El-eftersynet foretages typisk i forbindelse med et ejerskifte, og er påkrævet, for at du som sælger kan fraskrive dig dit sælgeransvar for fejl og mangler på elinstallationerne i boligen. Her er det derfor også vigtigt at være opmærksom på, at el-eftersynet skal foretages, inden købsaftalen underskrives.

Når du skal sælge din bolig, er det desuden nødvendigt at få lavet et el-eftersyn af elinstallationerne i boligen, for at du kan få udarbejdet en elinstallationsrapport, der giver dig som sælger samt køber et overblik over tilstanden på elinstallationerne i boligen.

Få et professionelt el-eftersyn hos factum2

Når du får os til at lave et el-eftersyn af elinstallationerne i boligen, sørger vi for at lave en grundig gennemgang af elinstallationerne. Her kontrollerer vi, om elinstallationerne er hensigtsmæssigt beskyttet mod stød og brandfare, om der er ulovlige installationer eller funktionsfejl.

Gennemgangen af ejendommens elinstallationer foregår stikprøvevis, og omfatter blandt andet kontrol af el tavler, stikkontakter, lampeudtag og afbrydere, spot og lavvoltinstallationer. Ved el-eftersynet gennemgår vi ikke elinstallationer uden for bygningen, hårde hvidevarer, invertere, solceller og energianlæg samt elinstallationer der ikke kan efterses på grund af manglende adgang.

Skal du sælge din bolig, anbefaler vi, at du får lavet et el-eftersyn. Som sælger er et el-eftersyn desuden en forudsætning for at få udarbejdet en elinstallationsrapport. Hos factum2 el & teknik har vi mange års erfaring med at lave el-eftersyn i alle typer boliger, og udfører både el-eftersyn i enfamiliehuse, ejerlejligheder, flerfamiliehuse og sommerhuse.

Få udarbejdet en elinstallationsrapport

Når vi har foretaget et el-eftersyn af boligen, udarbejder vi en elinstallationsrapport. Elinstallationsrapporten er en del af huseftersynsordningen. Det betyder blandt andet, at du kan blive fritaget fra dit 10-årige ansvar for fejl og mangler i boligen, når du som sælger får udarbejdet en elinstallationsrapport. Dette forudsætter dog også, at du får udarbejdet en tilstandsrapport samt får lavet en ejerskifteforsikring.

Da elinstallationsrapporten er et dokument, der giver køberen information om den bolig, som de overvejer at købe, er det vigtigt, at rapporten giver et retvisende billede af tilstanden på de elektriske installationer – f.eks. om der er direkte person- eller brandfarlige fejl på elinstallationerne.

Gennemgangen af elinstallationerne i elinstallationsrapporten er derfor visuel, så både du og køber nemt kan få indblik i, hvilke fejl og mangler der er på installationerne. Her vil det blandt andet fremgå, hvorvidt der er ulovlige elinstallationer eller elinstallationer med risiko for stød eller brandfare i boligen.

Rapporten giver således køber såvel som sælger et bedre og mere gennemsigtigt indblik i elinstallationerne i boligen – og det er ikke helt uvæsentligt. Statistikker fra Sikkerhedsstyrelsen viser nemlig, at ca. 40% af alle elbrande skyldes fejl i de elektriske installationer. En elinstallationsrapport er på den måde en form for sikkerhed, da den informerer om tilstanden på de elektriske installationer.

En elinstallationsrapport er kun gyldig, hvis den er udarbejdet af en virksomhed med en autoriseret elinstallatør. Hos factum2 el & teknik har vi autoriserede elinstallatører, som er uvildige og specialiserede i el-eftersyn og elinstallationsrapporter. Med vores ekspertise er du således garanteret en høj kvalitet af det udførte arbejde.

Hvor lang tid gælder en elinstallationsrapport?

En elinstallationsrapport gælder i 1 år efter udarbejdelsen. Hvis elinstallationsrapporten bliver udarbejdet i forbindelse med salg, skal der derfor laves et nyt el-eftersyn samt udarbejdes en ny elinstallationsrapport, hvis din bolig ikke er solgt efter 1 år.

En elinstallationsrapport koster typisk mellem 1.500 kr. og 3.500 kr. Du er velkommen til at kontakte factum2 el & teknik for at få et tilbud på et el-eftersyn af boligen samt en elinstallationsrapport. Vi har kort ekspeditionstid samt kort leveringstid på elinstallationsrapporten, så du kan komme hurtigt videre med ejerskiftet og salget af din bolig.

Energimærke

 

Til dig der alene skal bruge et energimærke af din bolig.

Priser fra:

5.195,-

 

Tilstandsrapport, energimærke og elinstallationsrapport

Til dig som har brug for alle tre rapporter i forbindelse med din bolighandel.

Priser fra:

9.995,-

 

Tilstandsrapport og elinstallationsrapport

 

Til dig som gerne vil indhente ejerskifteforsikringstilbud og fritages for det normale 10-årige sælgeransvar.

Priser fra:

7.395,-